Er du interesseret i bier? Har du lyst til at høre noget om at blive biavler?
Odsherreds Biavlerforening holder introduktionsaften:
Tirsdag d. 24. januar kl. 19:00-21.00
i Højbygårds Aktivitetscenter for dem som vil lære noget om hvad det betyder at være biavler, hvordan man kommer i gang mm.
Biavl er en meget spændende hobby som giver mulighed for at få indblik i biernes utrolige liv. Man kommer ud i naturen og følger med i årets gang gennem de blomster, bierne besøger. Og i tillæg får man den dejligste honning …
Ved at blive biavler gør man en stor indsats for miljøet da bierne har stor betydning for bestøvningen af bærbuske, frugttræer og mange planter i landbruget.
Men bierne bestøver også de mange vilde blomster i naturen. Sammen med humlebier og sommerfugle samt mange andre insekter er bestøvningen af uvurderlig betydning for bestanden af blomstrende planter. Alle som har mulighed for det, kan være med til at forbedre forholdene for bier, humlebier og sommerfugle ved at så og plante blomstrende træer og buske.
Introduktionsaften vil blive efterfulgt af et kursus for nye biavlere, som vil foregå i skolebigården i Højby i april/maj hvor bierne er begyndt at flyve igen efter vinteren.
I mellemtiden er der mulighed for at deltage i vintersysler på Højby Skole hvor vi sætter i stand det materiel som skal bruges til den nye sæson, og hvor man er sammen med erfarne biavlere der er altid villige til at dele deres viden med andre. Alle er velkommen.
Yderligere oplysninger og tilmelding til:
Eileen Sainsbury
tlf.: 3555 1365
Mobil: 3091 1364
mail: eileendk@dbmail.dk
|